tirsdag den 30. april 2013

Læremidler

LÆREMIDLER.... think a little about



Opkomsten af digitale læremidler indebærer en række nye muligheder
for undervisning og læring i skolen.
Her tænker jeg nye former for produktion, interaktion, samarbejde og deling af indhold
for eksempel google.docs, wikis, youtube og blogs.
Jeg tænker, at det også giver en fantastisk mulighed for eleverne at producere noget selv
og således selv producere læremidler og vidensdele dem.

Hvor skolens undervisning traditionelt har været lærerens fortælling, lærebogen og tavlen, ser
man nu, at der suppleres med en række digitale medier.
Lærebogen kommer både som bog, cd-rom og på nettet.

Ved udvælgelsen af læremiddel vil jeg lægge vægt på hvordan læremidlets rolle præciseres i samspil med undervisningens mål, indhold, elevforudsætninger, metoder og så videre.

Jeg tænker at læne mig op ad en model (se billed herunder), for den tvinger mig til at afkode læremidlet, overveje didaktikken, min iscenesættelse som lærer, undervisningens rammer, skolens læringsmiljø og 
ikke mindst elvernes brug.

Læremidlet:     Hvad kan læremidlet?

Didaktisk:        Hvad vil jeg med læremidlet?

Iscenesættelse: Hvad gør jeg med læremidlet i undervisningen og hvordan 
                        understøtter læringsmiljøet læremidlet i undervisning og læring?

Elevernes læremiddelsbrug: Er læremidlet tilgængeligt, brugbart og lærerigt?

Evaluering:     Hvilken effekt har læremidlet i forhold til elevernes læring og lærerens undervisning?







Læremidlet skal:

  • være fagligt velfunderet og i overensstemmelse med Fælles Mål
  • det skal motivere og engagere eleverne
  • det skal være en enkel fremstilling med mulighed for differentiering
  • det skal støtte evaluering det skal have et "luftigt" æstetisk udtryk

Samtidig synes jeg, at det er vigtigt, at lærerne imellem drøfter læremidler med henblik
på at udvikle fag, undervisning og skolen.
At dele viden gør os endnu bedre til det vi er gode til:o)

Læremidler kan være rigtig gode, MEN de er ikke magiske.
De skal iscenesættes, eksperimenteres med, formidles, analyseres, diskuteres og evalueres.
Vi skal kritisk vælge ud og kreativt sætte dem i spil.



søndag den 14. april 2013



VØL skema:


VØL (udviklet af den amerikanske pædagog Donna Ogle) er en forkortelse af:

VED I FORVEJEN - ØNSKER AT LÆRE - HAR LÆRT

Det er et skema eller et værktøj, som læreren kan bruge til at fremme stategier hos eleven.

Ved VED I FORVEJEN er der lærere som sætter TROR ind for, at gøre eleverne mere trygge ved at komme med forslag til deres forhåndsviden.



Eksempel på et VØL skema:




Skemaet kan være en god motivation for eleverne, til at hente mening eller information i teksten.
Dette vil også være til at gøre læsningen til en aktiv proces, da han/hun skal bruges sin baggrundsviden, formå at anvende en strategi og motivationen kan lige i, at det kan være vigtigt at læse.






Pst! Lad os hoppe ind på min lillebrors værelse...hvor er bøgerne??


Vi åbner døren...stanken af pubertetssved, gamle chipsposer og en tæt indelukkethed afslører, at vinduet sjældent bliver åbnet.
Beboeren hedder Kevin Han er 16 år.
Han sidder med en af sine kammerater og lægger sjove filmklip ud på Youtube. Blandt andet en Harlem shake film som de optog igår aftes i Ungdomsklubben. Samtidig sidder min bror og tjekker Facebookprofil med den ene hånd og i baggrunden køre der reality på tv"et...

Han er vel et moderne barn anno 2013.
Min bror ejer simpelthen ikke et stykke børnelitteratur. Hans historie foregår via World of Warcraft hvor historien aldrig slutter og hvor der heller ikke er en begyndelse eller en midte
Og fakta er, at lige nu er der flere børn på kloden der har gang i en fortælling i et computerspil, end i en bog.
Når min lillebror går i biografen, ser han gerne film som er bygget op som en game world end en klassisk handlingsfilm.
Hvis du spørger ham , er en gammeldags bog old school og han vil helst leve uden.
MEN er det ikke gennem fiktionsfortællinger, at vi oplever sorg, glæde, kærlighed,etc og er det ikke her, at vi lære os selv at kende ved at mærke hvad fortællingen gør ved os?
Og ved at læse godt sprog, bliver vores eget bedre?
Min bror er super god til, at håndtere nye medier og et ualmindelig skarp til at sætte sig ind i et komplekst computerspil. Det er ikke det jeg kan lære ham.
Men jeg kan give ham nogle redskaber til at forholde sig analytisk og reflekteret overfor nye medier.
Jeg kan lære ham at analyserer.
Men jeg ser også at vi kan berige hinanden med fælles viden!










søndag den 7. april 2013

Mit læringsrum med tanke bag...


For at behandle børn lige må de behandles forskelligt.
Den gode læring afhænger ikke kun af den fysiske indretning.
Den opstår i magiske øjeblikke - i dialog med eleven. som tør være åben, tryg og klar til at prøve at forstå noget nyt.
Det magiske øjeblik er selvfølgelig ikke bare afhængig af farven på puderne i sofaen, men af alle faktorer, som afgør atmosfæren i læringsrummet.
Med min forestilling om mit eget læringsrum, har jeg valgt at "ryste posen" lidt og gå væk fra tanker som:"Det plejer vi at gøre".
Der stilles store krav til børn og lærere og med tanker som differenciering og inkludering, kræves der helt nye måder at tænke på, ved brug af indretning af læringsmiljø.
Med mit læringsrum har jeg prøvet at tænke muligheder med hensyn til at få det optimale ud af elevernes individuelle læringsproces - jeg har prøvet at sætte fokus på vigtigheden i at inddrage forskellige sanser, for at gøre det muligt at udnytte det fulde potentiale hos hver enkelt elev.
Tanken bag er, at anerkende forskellighed og at vi alle lærer på forskellig vis.

Der skal være plads til alle, hvadenten man har brug for ro, fysisk udfoldelse, musik eller larm eller mere "hands-on" tilgang for at lære.
For vi aflæser jo et rum når vi går ind i det.
Vi forholder os til "stedets ånd" og reglerne, mens vi interagerer med hinanden i forhold til situation og rammer.
Derved bliver æstetikken et virkemiddel til øget læring, trivsel og samarbejde.
Her ligger en udfordring for mig som lærer, ved bevidst at overveje de virkemidler der bedst støtter op om den pågældende undervisnings og læringssituation.
Skal bordene placeres anderledes eller helt væk? Skal der være tæpper og puder?
Og hvorfor ikke bruge naturens rum og sidde under en trækrone i godt vejr eller i en hule?



Mit bud på et klasselokale har blandt andet til formål, at få eleverne til at lære selv og at jeg som lærer, giver dem styrken i den proces, ved at optræde som vejleder.
Her er ikke plads til et gammeldags kateder og udenadslære.
Jeg tror,  at det betyder noget, hvad vi omgiver os med i dagligdagen og mener også, at for at opnå løbende stimuli er det vigtigt ikke at lade læringsmiljøerne stivne i vante former.
I mit læringsrum er der plads til "forhandling".
Derfor har jeg også tanke på, at en undervisnings-læringssituation kan drage nytte af en bestemt måde på hvordan bord og stole er sat op, hvor en anden kan være fuldstændig anderledes, fordi det er en anden kontekst og derfor sender andre signaler til eleverne.

Mit bud (tegning herunder)













Eftersom jeg arbejder på en skole der gudskelov har valgt at lave de små traditionelle klasserum om til større arealer, har jeg mere plads at boltre mig i.
Eleverne starter hver dag med at møde ind på "Bænken" (Nr.1) som er lidt auditorie-agtig.
Her hænger de deres skoletasker på knager (markeret som en prik på tegningen på Bænken).
Jeg har, som tidligere skrevet, ingen kateder, men et hejse-sænkebord på hjul som kan bruges af alle når et projekt for eksempel skal præsenteres.
Der bruges kæmpe lærred og fjernbetjening til at bladre på skærmen. Her vil desuden være en dagsorden for dagens opgaver når eleverne møder ind på Bænken.
Jeg står midt på gulvet og leder klassen og deler opgaver ud og efterfølgende skal eleverne tage ansvar for,og dermed selv har indflydelse på,  om de ønsker at gå hen til "Hjælpebordet" (hvis de mener, at opgaven er lidt vanskelig, er her ekstra hjælp af hente) som er markeret med nr.2 på tegningen, eller om de vil arbejde i gruppe (Nr.3), arbejde to og to (Nr.4), arbejde i direkte lys i vinduet samt have udsigt (Nr.5), gå i hængekøjen (Nr.6), hoppe op i hemsen hvor de kan arbejde mens de høre musik (Nr.7) - her ligger der farverrige hørebøffer og Ipods med musik til 4 elever eller om de ønsker at arbejde under hemsen (Nr.8) hvor der er en stor madras med puder og høreværn til dem som ønsker ro.
Jeg vil uanset, som vejleder, holde øje med hvor hver elev ønsker at arbejde og rådgive hvis jeg mener, at for eksempel Emil har bedst ved at gå til Hjælpebord eller arbejde i rolige omgivelser.
Der er en lav reol (nr.9) med hynde til hver elev samt hørebøffer og høreværn som når som helst er til fri afbenyttelse.
Midt loftet i lokalet, hænger der en projektor som lyser gulvet op i temaer, alt efter kontekst.
Her er der også mulighed for forskellige lege og det kan samtidig fungerer som et diskoteks dansegulv, da jeg mener, at bevægelse til musik hver dag, gør eleverne glade og mere motiveret.
Nr.10 er en slags talerstol som bruges til præsentation. Jeg vil meget gerne fremme eleverne til kritisk sans og her kan man hver fredag få lov til at snakke om et emne som undre eller som vækker glæde, harme..etc. På den måde lærer eleverne at snakke til åben forsamling, ytre sig om et bestemt emne og 
derigennem få selvtillid til at turde gøre det, også i andre sammenhænge. Dette mener jeg høre med til dannelse.
Nr.11 er et hejsebord til lærer og elever på hjul som bruges til fremvisning. 
Nr.14 er et bord på hjeul til præsentation af projekt. her kan der vises i 3D, man kan flytte på objekter med fingeren og gå på nettet.
Der er hæve-sænke borde og stole til hver enkel elev. På den måde kan eleven selv bestemme og han vil sidde eller stå.
Jeg har medtænkt brug af forskellige medier og skærme for at skabe forbindelse til omverdenen og for at gøre viden tilgængelig på forskellige platforme - for her ligger fremtiden.
Når dagsorden er gennemgået og elever har er gået til arbejdsstationerne, er alt tilladt så som mobiltelefoner, Ipads, musik, høreværn, gåtur - alt for at eleverne skal søge, opsamle information.
Igen står jeg som vejleder og guider eleverne igennem processen.
Jeg vil indfører inde-sko i klasselokalet, fordi det gør noget med lydniveauet.

Muligheder: Ved læsning ville jeg rykke borde og sætte telte op, hvor eleverne kunne lægge sig i puder og læse dagens tekst med pandelamper.
Ved anden kontekst, og det kunne være skrivning, ville jeg vælge at hænge papir på alle vægge og her måtte der skrives på i en hel uge.
Ved blogindlæg, ville alle indlæg løbende kunne læses på storskærmen eftersom de rullede ind.

Alle elever vil desuden blive bedt om at fotografere deres tre favoritsteder i lokalet. 
På den måde bliver de mere opmærksomme på oplevelserne i rummet.
Alle må desuden tage en personlig ting med hjemmefra og stille/hænge hvor de ønsker.





søndag den 17. marts 2013

Alligevel tankevækkende...



At hver 10.elev mistrives i skolen.
Det er elever som har ringe tiltro til egen formåen,
dårlige oplevelser med lærerne, problemer med kammeraterne
og har det svært ved fagene.

Som lærer tænker jeg, at eleverne skal have: 

- Nærvær
-Taknemmelighed
-Venlighed
-Autensitet
-få skabt nysgerrighed

Positive emotioner er den største motivationsfaktor og det at give eleverne
medansvar, får eleverne til at involverer sig i egen udvikling og læringsproces.

Mads Hermansen siger, at vi skal skabe frustrationsrobuste borgere, således
at selvom vindene blæser rigtig kraftigt, så de der stadig!

Det var bare en lille tanke inden jeg lukker og slukker herfra...



SMTTEMODELLOS...kom så!


Til planlægning af et undervisningsforløb har vi lært, at man kan tage
udgangspunkt i SMTTE modellen, som egentlig er en model der kan skabe klarhed 
over de didaktiske sammenhænge i et forløb.
Som illustreret i nedenstående model, er der 5 kategorier, som er indbyrdes afhængige af hinanden.


BILLED KOMMER - har dælme glemt at tage billed af vores modellos som hænger i klassen!

Det betyder at hvis en af de fem kategorier bliver ændret, vil man blive nødt til at forholde sig til 
eller ændre de andre kategorier.

Modellen kan bruges på alle planer og til alle målgrupper - her ser jeg ingen begrænsninger.
Jeg ville især bruge den som dokumentation for mit arbejde som lærer, da jeg før undervisningsstart
ville have gjort mig didaktiske overvejelser om hvad jeg vil med forløbet og samtidig kræver den en evaluering af den konkrete undervisning.
Ved at støbe modellen sammen, er jeg som skrevet låst - og kommer der ændringer undervejs, må jeg forholde mig til hvordan det agerer med resten af kategorierne.

Jeg er på en måde ikke typen som bryder mig om at være låst for meget fast på noget, men den kan 
alligevel give mig en "sikkerhed" for at det hele ikke skrider, når nu jeg til tider kan få et spontant indfald eller "super god ide". Dog er jeg glat som en ål, sååå....:o)





Deduktiv og induktiv undervisning...


Jeg har lært, at deduktiv undervisning er orienteret mod færdighedstræning
hvor induktiv mere er rettet imod elevens personlige kompetenceudvikling.
Jeg tænker, at der i undervisningssituationer ikke vil være enten deduktivt
eller induktivt, men at den vil ligge i gråzonen mellem dem,med udgangspunkt i en af begreberne.

Så tænker jeg alligevel lidt: Hvad ville der ske ved en udelukkende induktiv undervisning?
Hvordan ville det gå hvis eleverne laver nogle opgaver eller foretager nogle observationer uden
på forhånd at få forklaret den teoretiske ramme for opgaverne?


”Ja, men Sokrates, hvorledes vil du da søge efter dette, som du overhovedet ikke véd, hvad er? Hvordan vil du bære dig ad med at tage noget frem til undersøgelse, som du ikke kender? Og selv om du skulle slumpe til at finde det, hvordan vil du så erkende, at det er dét, som du ikke kendte?”