Pst! Lad os hoppe ind på min lillebrors værelse...hvor er bøgerne??


Vi åbner døren...stanken af pubertetssved, gamle chipsposer og en tæt indelukkethed afslører, at vinduet sjældent bliver åbnet.
Beboeren hedder Kevin Han er 16 år.
Han sidder med en af sine kammerater og lægger sjove filmklip ud på Youtube. Blandt andet en Harlem shake film som de optog igår aftes i Ungdomsklubben. Samtidig sidder min bror og tjekker Facebookprofil med den ene hånd og i baggrunden køre der reality på tv"et...

Han er vel et moderne barn anno 2013.
Min bror ejer simpelthen ikke et stykke børnelitteratur. Hans historie foregår via World of Warcraft hvor historien aldrig slutter og hvor der heller ikke er en begyndelse eller en midte
Og fakta er, at lige nu er der flere børn på kloden der har gang i en fortælling i et computerspil, end i en bog.
Når min lillebror går i biografen, ser han gerne film som er bygget op som en game world end en klassisk handlingsfilm.
Hvis du spørger ham , er en gammeldags bog old school og han vil helst leve uden.
MEN er det ikke gennem fiktionsfortællinger, at vi oplever sorg, glæde, kærlighed,etc og er det ikke her, at vi lære os selv at kende ved at mærke hvad fortællingen gør ved os?
Og ved at læse godt sprog, bliver vores eget bedre?
Min bror er super god til, at håndtere nye medier og et ualmindelig skarp til at sætte sig ind i et komplekst computerspil. Det er ikke det jeg kan lære ham.
Men jeg kan give ham nogle redskaber til at forholde sig analytisk og reflekteret overfor nye medier.
Jeg kan lære ham at analyserer.
Men jeg ser også at vi kan berige hinanden med fælles viden!