tirsdag den 30. april 2013

Læremidler

LÆREMIDLER.... think a little about



Opkomsten af digitale læremidler indebærer en række nye muligheder
for undervisning og læring i skolen.
Her tænker jeg nye former for produktion, interaktion, samarbejde og deling af indhold
for eksempel google.docs, wikis, youtube og blogs.
Jeg tænker, at det også giver en fantastisk mulighed for eleverne at producere noget selv
og således selv producere læremidler og vidensdele dem.

Hvor skolens undervisning traditionelt har været lærerens fortælling, lærebogen og tavlen, ser
man nu, at der suppleres med en række digitale medier.
Lærebogen kommer både som bog, cd-rom og på nettet.

Ved udvælgelsen af læremiddel vil jeg lægge vægt på hvordan læremidlets rolle præciseres i samspil med undervisningens mål, indhold, elevforudsætninger, metoder og så videre.

Jeg tænker at læne mig op ad en model (se billed herunder), for den tvinger mig til at afkode læremidlet, overveje didaktikken, min iscenesættelse som lærer, undervisningens rammer, skolens læringsmiljø og 
ikke mindst elvernes brug.

Læremidlet:     Hvad kan læremidlet?

Didaktisk:        Hvad vil jeg med læremidlet?

Iscenesættelse: Hvad gør jeg med læremidlet i undervisningen og hvordan 
                        understøtter læringsmiljøet læremidlet i undervisning og læring?

Elevernes læremiddelsbrug: Er læremidlet tilgængeligt, brugbart og lærerigt?

Evaluering:     Hvilken effekt har læremidlet i forhold til elevernes læring og lærerens undervisning?







Læremidlet skal:

  • være fagligt velfunderet og i overensstemmelse med Fælles Mål
  • det skal motivere og engagere eleverne
  • det skal være en enkel fremstilling med mulighed for differentiering
  • det skal støtte evaluering det skal have et "luftigt" æstetisk udtryk

Samtidig synes jeg, at det er vigtigt, at lærerne imellem drøfter læremidler med henblik
på at udvikle fag, undervisning og skolen.
At dele viden gør os endnu bedre til det vi er gode til:o)

Læremidler kan være rigtig gode, MEN de er ikke magiske.
De skal iscenesættes, eksperimenteres med, formidles, analyseres, diskuteres og evalueres.
Vi skal kritisk vælge ud og kreativt sætte dem i spil.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar